fuglekongen

by toghobo

højt hvor kragen hænger
flyver fugle tit
vil den ikke længer
sluges lægens briller
blikkets stik er mit

venedig er en rede
læger klædt i dunkle urter
lange næb vil stikke dybt
og drikke fra de stakler
som er underkastet pesten

venedig vil de redde
og skynde på de skyldne små
når fanger kaldes frie
og syge mænd kan gå