lys larm

by toghobo

verden sner ikke mere
men vintervejret tynger over hvidmarken
hvor sneen før smeltede findes vid støj

uden for vindueskarmen pletter fuglespor i snehavet
fra bortflyvne solsorte og
stikkende støj knurrer for panden mens
kulden smager af timegammel kaffe
fælt som solsortene smagte og

verden sner ikke mere
mørket skjuler hvad der var af friske snefnug
i en vestenvind af gråt