nyt fuldt dygtigt kød

væltevejr i stormen
som det lukker over stof
og vi har åbne sysnore

hvor vi er et vidunderligt væv

og et vågent alibi:
stilken vi er hængte på er fuld af særlig sød fili
her er meget honning mildt og rundt
og vildt og klæbt og vådt
og lidt for ungt at smage

stykke af det tunge stof
skal eftergives let
vi må torskes som de dumme
når engang vi mangler endnu lidt
et kød at eftersy

vi er et væv vover vi

at påstå i en eftertanke
og vi torskes som de dumme
når der er så mange ting
vi må og ikke vil